En nydansker fylder 60.

Af Lotte Thorsen. Udgivet i Politiken den 22. marts '08.

Resumé.

Bolle-å'et blev indført i det danske alfabet i 1948 og det har ført en omtumlet tilværelse siden. Folk er ret reaktionære når det gælder deres sprog, fordi der lægger en del identitet i det. Vore naboer, Norge og Sverige indførte bolle-å i hhv. 1917 og i 1400-tallet og i Danmark har progressive kræfter prøvet at få bolle-å indført siden midten af 1700-tallet.
I navne, stednavne og bynavne har man valgt at bruge dobbelt-a og for nogle, med ret til at stå forrest i alfabetet. Der stod det før reformen og i en kort periode, som bolle-å, efter reformen.
Bolle-å'et fik dog hurtigt en plads bagerst i alfabetet – af hensyn til de omgivne nationer og de ældre generationer, som kunne deres ABC. Danskerne skilte sig ud ved at lære deres ÅAB.
I den nye fagre digitale verden har nogen følt sig truet på æ, ø og å'erne, men det har intet på sig – andre nationer, sprog, bevarer deres særpræg med accenter, tilder og andre særlige tegn, så skal vi bare ikke være stolte over vores 3 bogstaver æ, ø, og å – vores nationale særpræg?

Mobile Medier – Mobile unge.

Christian Østergaard Madsen: VI. Identitet og stil i sms- beskeder.

Resumé.

Før i tiden var det at have en mobiltelefon med til at forme ens identitet og det at sms'e var forbeholdt børnene og poptøserne. Det har ændret sig i løbet af tiden til, i og med, at alle, stort set, har en mobiltelefon og ikke skiller sig ud på det punkt, at det er, hvilken slags mobiltelefon man har og hvordan man bruger den, der er med til at skabe identitet hos brugeren.

Enkelte hævder at kunne se på stilen en sms-besked, hvem der har skrevet den.

• Begyndelse og afslutning af en sms.

• Forkortelser – forskellige stilarter.

• Tegnsætninger – punktummer, tankestreger.

• Fonetiske udtryk.

• Indforståede koder.

• Korrekte udtryk.

Det er ikke sådan at den samme person udtrykker sig i den samme stil altid, der er også forskel i sms-stilen alt efter hvem personen henvender sig til.

Som kompensation for det manglende kropssprog anvendes i udbredt grad smileys i sms'er.

Gitte Stald: VII. Tillid og risiko

Resumé.

Tillid til mobiltelefonen er forudsætningen for en selvfølgelig anvendelse. Det konkluderer undersøgelsen da også, fordi kun ganske få adspurgte var inde på emner om tillid og risiko.

Mange giver udtryk for, at afstemninger til folketingsvalg mister værdi når det bliver muligt at foretage afstemning via sms.

Sms-afstemninger til folketingsvalget sætter folketinget i niveau med ”Vild med dans” og anden underholdning på TV. (Metakommentar).

Brugerne føler en vis beskyttelse ved mobiltelefonen, nemlig at de er i forbindelse med omverdenen. Man skal bare være sikker på at have et fuldt opladet batteri, god forbindelse til mobilnettet og god opbakning fra baglandet inden man tager ud i nattelivet, skumle gyder etc, hvis man er bange for at blive overfaldet.

Mobiltelefonen anvendes også i en vis grad til overvågning, fx når mobilen bliver tjekket i smug af sin kæreste – mistanke om utroskab – og når en forælder, som altid er i forbindelse med sit barn, pludselig ikke kan komme i forbindelse. Det vækker bekymring hos forælderen og kan give anledning til et efterfølgende forhør. Den manglende forbindelse mellem forælder og barn kan jo skyldes en uskyldig ting, som at tage ud og bade uden forudgående aftale.

Mobning forekommer når mobiltelefonen misbruges til at fotografere andre personer i pinlige eller private situationer og offentliggøre billederne.

R tjat å sms 1 trusl mod skriftsprågd?

Af Marianne Rathje og Ole Ravnholt.

Resumé.

Der er efter udbredelsen af sms-brug og chat på internettet sket en devaluering i retstavningen samt en uofficiel standardisering af skriftsproget i de to mest udbredte medier, mobiltelefonen og internettet. Særtræk ved chat- og sms-sprog er afsnupning, hvor kun dele af et ord skrives, lydefterligninger, ord skrives som lydskrift, regibemærkninger i asterisker, smileyer og akronymer som erstatning for det manglende kropssprog. Denne udvikling i skriftsproget i disse medier skyldes i sær for sms, den begrænsede plads der er til en besked og inputhastigheden, når man eksempelvis har travlt, er beskæftiget med noget andet. Disse "chattræk" er nemme at finde i e-medier og privat kommunikation og tilsvarende vanskelige at finde i de traditionelle medier og offentlig kommunikation. Formentlig vil chatsproget ikke brede sig ud over de specifikke genrer.

Emma Gad - Telefonering.

Emma Gad er fra en tid, hvor fastnettelefonen var ved at vinde indpas i det danske samfund, sammen med mange andre ting - bogen "Takt og Tone", hvor afsnittet "Telefonering" er fra, udkom i 1918. I afsnittet er hun inde på hvordan vi skal gebærde os når vi har gæster og telefon, er læge og har telefon, har telefon og ringer til en andens telefon, har telefon og telefondame, har telefon og en meget talende person i røret og når vi har telefonen i stuen og et fruentimmer i huset. Sidstnævnte frarådede hun på det kraftigste.

(Billede fra http://da.wikipedia.org/wiki/Billede:Emma_Gad.jpg)

Mojn

Velkommen til min blog om traditioner i forandring. Vores kære undervisere i faget DKK (Dansk, kultur og kommunikation) har sat mobiltelefonen øverst på menukortet. Når den så er færdigbehandlet går vi videre til internettet og tager det under kærlig behandling.
Glæd jer - det gør jeg og mine medstuderende.